Juniornatløb flyttet til foråret
Den er hel hel gal i Eventyrernes råd… Repræsentanterne for eventyrene har været til stormøde i Eventyrernes råd, hvor alle eventyr er repræsenteret. Teleporten tilbage til eventyrene imidlertid er brudt sammen og repræsentanterne opløses langsomt, hvis ikke teleporten bliver repareret…
Juniornatløbsteamet fortæller at Juniornatløbet tiltænkt november 2023 er blevet flyttet til foråret, nærmere bestemt den 16. marts 2024. Som altid kommer vi til at lægge os i selen for at lave nogle sjove aktiviteter. Som det ser ud i skrivende stund, så har vi intention om at skrue lidt på konceptet, så det i højere grad er et “stjerneløb” med kortere gåafstande - og samme (lidt kortere) mødetid for alle.
Det er vores målsætning, men der er mange ting, der skal falde på plads, så det er med forbehold for ændringer. Vi modtager meget gerne en tilkendegivelse af om I tænker, at I vil deltage eller ej allerede nu.